Kølstrupvej 41

Langs fjordkanten i Munkebo boede en lille kaninfamilie. Eller… lille var måske så meget sagt. For som kaniner nu engang gør, var familien vokset og vokset, og de havde længe ledt efter et sted, hvor alle generationer kunne være sammen uden at skulle hoppe langt for at finde hinanden.

En dag standsede de foran Kølstrupvej 41. Her lå en ejendom, der næsten så ud som om den var bygget til netop dem eller til enhver familie, der drømmer om at bo tæt, men stadig have plads til både privatliv og fællesskab.

Ejendommen strakte sig over næsten 4 hektar jord, der gled helt ned til fjorden. Kaninerne kunne næsten mærke vinden fra vandet i pelsen, og de vidste, at her var der plads til både natur, dyrehold eller blot at lade markerne stå i fred. Jorden er i dag bortforpagtet, og kan fortsættes uden problemer.

Huset selv var noget helt særligt. 367 kvadratmeter bolig, fordelt på tre køkkener og tre badeværelser. Kaninerne spidsede ører. Det betød, at tre generationer kunne bo under samme tag – bedsteforældre, forældre og børn – uden at skulle dele køleskab eller morgenrutiner, medmindre de havde lyst.

Planløsningen gjorde det muligt at samle det hele til én stor bolig eller fortsætte som nu og have det ”opdelt” selvstændige enheder. Der var rum, der hang naturligt sammen, og andre der kunne fungere som private afdelinger. Fleksibiliteten var enorm, og kaninerne kunne næsten se for sig, hvordan hver generation kunne få sin egen lille afdeling.

Fra flere af rummene var der udsigt til fjorden. Et levende maleri af vand, træer og marker, der skiftede farve med årstiderne. Udenfor fandtes flere terrasser, hvor man kunne sidde i fred og ro eller samle hele familien til lange sommeraftener.

På grunden lå også en mindre frugtplantage, som kaninerne naturligvis var meget begejstrede for. Derudover et stor udbygning, der kunne bruges til hobby, værksted, opbevaring mm.

Da kaninfamilien hoppede videre, kiggede de tilbage mod huset. De vidste, at det ikke var hvem som helst, der fandt sådan en mulighed: en bynær ejendom med plads til tre generationer, udsigt til fjorden og jord nok til både drømme og dyreliv.

Og de tænkte, at den næste familie, der flyttede ind, ville få et hjem, hvor livet kunne udfolde sig i flok – præcis som kaniner trives bedst.