Grønningen 24

To små mariehøner sad på kanten af sandkassen på legepladsen. Solen var ved at stå højt, og børnene løb rundt med latter, der fyldte hele det grønne fællesområde. De to mariehøner elskede dette sted. Her var der liv, plads og udsigt helt ud mod fjorden.

De baskede med vingerne og fløj et par meter hen over græsset, indtil de landede på hækken foran Grønningen 24. Huset stod dér, som om det ventede spændt på sin næste familie. En familie der kunne fylde rummene med stemmer, hverdagsrytmer og nye minder.

Mariehønerne kravlede tættere på vinduet og kiggede ind. De så 131 veludnyttede kvadratmeter, der fordelte sig på fire værelser. Et af dem var oplagt som forældresoveværelse med eget badeværelse, og de tre andre kunne blive børneværelser, kontor eller gæsterum. De to små prikker på ruden nikkede tilfredse. Her var plads til både store og små.

De fløj videre og landede i køkkenalrummet. Et lyst og rummeligt hjerte i huset, hvor karnappen trak lyset ind og gav udsigt til livet på vejen. Her kunne man lave mad, hjælpe med lektier og stadig være en del af fællesskabet. Mariehønerne kunne næsten høre tallerkener klirre og familiens snak fylde rummet.

I stuen fandt de en hyggelig krog foran brændeovnen og plads til en stor sofa. Herfra var der udgang til udestuen og videre til den sydvendte terrasse, hvor solen ville varme fliserne fra morgen til aften. De to mariehøner satte sig et øjeblik og nød tanken om lange sommerdage og aftener med grill og grin.
De fortsatte deres tur og fandt bryggerset, hvor der var god plads til overtøj, sko og flyverdragter. Et praktisk rum, som mariehønerne vidste, at familier satte pris på.

Udenfor summede haven stille. Den omkransede huset og gav plads til leg, boldspil og små hemmelige kroge. Garagen stod klar til både bil og opbevaring, og mariehønerne kunne se for sig, hvordan børnene ville løbe ud og ind, mens forældrene sad på terrassen.

Da dagen gik på hæld, fløj de to mariehøner tilbage mod legepladsen. De kiggede endnu en gang mod Grønningen 24 og tænkte, at huset snart ville få nye beboere.
Nogen der ville sætte deres præg, fylde rummene med liv og blive en del af det lille fællesskab, som mariehønerne holdt så meget af.