LADBYLUND - VINGEKONGENS VALG
Der gik et rygte gennem Ladby den morgen. En lang, slank vikingebåd var blevet set ude på fjorden, og dens stævn skar gennem vandet som en pil. Landsbyens folk stimlede sammen ved bredden, for det var ikke hvem som helst, der stod ved roret. Det var selveste vikingekongen på jagt efter et nyt hjem til sin slægt.
Han steg i land, lod blikket glide over landskabet og gik målrettet mod Ladbyvej 206. For dér, midt i den lille landsby, lå Ladbylund. En moderne gårdejendom, der stod som et ejendom i nutidens klæder. Solid, stolt og omgivet af natur.
Kongen trådte ind ad indkørslen, og ejendommen åbnede sig for ham. En flot murstensejendom fra 2003, velholdt og klar til nye kapitler. Rundt om huset bredte 5.343 m² jord sig ud – nok til både høns, frugttræer, boldspil, bålplads eller en have, der kunne vokse vildt som en lille skov. Han nikkede tilfreds. Her var plads til en hel klan.
Ved siden af boligen stod en udbygning på 350 m². Den kunne rumme skibe, våben, værksteder, heste – eller i moderne tid: maskiner, hobbyprojekter, opbevaring og store drømme. Kongen lagde hånden på den solide port og smilede. Et rigtigt vikingelager.
Inde i boligen fandt han 144 m² med gulvvarme i alle rum. En luksus, selv en konge kunne værdsætte. Det store køkken-alrum føltes som et moderne ildsted, hvor historier kunne deles, og måltider kunne samles. Havestuen trak ham videre, badet i lys, med udsigt til haven og årstidernes skiften. Et rum, hvor selv en kriger kunne finde ro.
Huset havde to gode værelser, men kongen så straks potentialet. Førstesalen var uudnyttet, men med vinduer i gavlen og plads til at skabe flere værelser, en privat afdeling eller et stort sovegemak. Trappen kunne stå i gangen, som en naturlig forbindelse mellem etagerne.
Et rummeligt badeværelse og et gæstetoilet gav huset et godt flow.
Da kongen trådte udenfor igen, lod han blikket glide over landsbyen. Ladby var lille, men levende. Her var fællesskab, grønne områder, en idyllisk sø og fjorden tæt på. Og når han ønskede handel, liv og bystemning, lå Kerteminde kun fem minutters sejlads – eller kørsel – væk.
Han vendte sig mod folket og sagde:
“Dette er stedet. Dette er Ladbylund. Her skal min slægt bo.”
Og sådan blev det. For når selv en vikingekonge vælger et hjem, ved man, at det er noget særligt.